Brownie
Petit Fours lavet af Brownie
Til rigtig mange festlige begivenheder bliver der serveret lidt sødt til kaffen og det er ikke altid optimalt at servere et helt stykke kage. Måske er det en stående reception, eller måske ønsker du blot at at servere “en lille bid”. Begrundelserne kan være mange.
En festlig og nem løsning er at tage en fast skærekage og skære den ud i små mundrettestykker. Så kan du derefter pynte de små petit tours med friske frugt og bær, alt efter årstiden.
Ingredienser
- Brownie
- Frisk frugt skåret i mindre stykker
- Friske bær
- Tandstikker eller grillspyd klippet i halve
Forberedelse
Dagen før:
- Optø kagen natten over på køl
- Skyl frugt og bær
- Klip evt. grillspyd i halve
På selve dagen:
- Skær browniestykkerne ud i mindre “bidder” så de er klar til brug. Dæk den evt. med køkkenfilm.
- Træk frugt og bær på spyd og stil dem på køl. Dæk den evt. med et fugtigt klæde.
Lige før servering:
- Anret brownie stykkerne på et stor fad og stik de færdige frugtspyddene ned i de små kager.